BUTIKSRENGØRING
RENGØRING AF BUTIKKER OG UDSTILLINGSLOKALER
Et andet klassisk område indenfor abonnementsrengøring er rengøring af butikker. Vi har mange fleksible rengøringsmodeller at tilbyde.
EN REN OG PÆN BUTIK GIVER MERE SALG
Det siger næsten sig selv, at kunder vil undgå butikker, som virker støvede, og hvor gulvet ser beskidt ud.
Udstillingsvarer tager sig nu en gang bedst ud i flotte, rene omgivelser. Derfor vil en god og stabil rengøring øge Jeres salg og give flere kunder i butikken. Det er især opgaver som grundig støvsugning og vask af gulve, samt polering af udstillingsvinduer, som gør den store forskel.
VI LAVER ARBEJDSPLANEN, SOM I VIL HAVE DEN
De fleste butikker vælger selv at stå for støvaftørring af udstillede varer samt udstillingsstativer og hylder, når der ikke er travlt i butikken.
Det er helt fint med os. Vi laver blot en arbejdsplan, som tager dette med i betragtning. Så sparer I penge og udnytter ressourcerne bedst muligt. Omvendt kan det være, at der altid er meget travlt i butikken, og at Jeres salgsassistenter ikke har tid til at foretage sig andet end at ekspedere kunder. I så fald kan vi bestemt også tage os af aftørring m.v.
Det er op til Jer, hvor meget der skal gøres ud af baglokalerne. Mange vælger selv at tørre lidt af, men vil gerne have os til at håndtere toiletter, køkken, støvsugning og gulvvask. Vi kan også tilbyde fuldservice, inkl. støvaftørring, bortskaffelse af affald m.m.
Med andre ord, kan vi sammensætte arbejdsplanen, så den passer helt til jeres behov. Ring eller skriv til os for at høre nærmere.